EU-betalingsreform: PSD3, forordningen om betalingstjenester og straksbetalinger

EU-lovgivningen om betalinger ændres på to måder samtidig. Den ene reform er allerede trådt i kraft, nemlig forordningen om straksbetalinger, som gør straksoverførsler i euro og kontrol af betalingsmodtagere til standard på hele markedet, mens den anden, PSD3 og forordningen om betalingstjenester (PSR), er blevet vedtaget politisk, men stadig er under formel vedtagelse.

I denne vejledning redegøres der for, hvad hver enkelt reform kræver, hvornår den skal gennemføres, og hvem den berører.Licenssiden af betalinger, herunder kapital- og beskyttelsesreglerne for betalings- og e-pengeinstitutter, er omfattet af en særskilt vejledning om e-penge og betalingsinstitutter.

Hvorfor reglerne ændres

PSD2 har været anvendt, siden medlemsstaterne gennemførte det ved 13. januar 2018Det åbnede markedet for udbydere af betalingsinitiering og kontooplysninger og indførte stærk kundeautentificering.

Dens svagheder er siden blevet tydelige. The Council’s April 2026 note describes the aims of the new package as tackling payment fraud, increasing consumer protection, boosting transparency, improving access to cash and adapting the rules to new technology.

Straksbetalinger i euro havde eksisteret i årevis, men udbredelsen var ujævn, og mange udbydere tilbød ikke straksoverførsler, så EU valgte at gøre dem obligatoriske ved lov.

Forordningen om straksbetalinger

Forordning (EU) 2024/886 Den blev offentliggjort den 19. marts 2024. SEPA forordning (EU) nr. 260/2012 PSD2 og direktivet om endelig afregning, og gælder for kreditoverførsler i euro.

Kerneforpligtelser

Forordningen pålægger betalingstjenesteudbydere, der allerede tilbyder kreditoverførsler, fire hovedforpligtelser:

1. Tilbyd øjeblikkelige overførsler til alle. Enhver udbyder, der tilbyder kreditoverførsler, skal tilbyde at sende og modtage strakskreditoverførsler til alle sine kunder med konti, der er tilgængelige 24 timer i døgnet på en hvilken som helst kalenderdag (artikel 5a).
2. Ten seconds. The payee’s provider must make the funds available, and confirm completion, within 10 seconds of the payer’s provider receiving the order.
3. Prisparitet. Gebyrer for straksoverførsler må ikke overstige gebyrerne for standardkreditoverførsler af samme type (artikel 5b).
4. Verifikation af betalingsmodtager. Inden betaleren giver tilladelse til en overførsel, skal udbyderen kontrollere betalingsmodtagerens navn mod kontoidentifikationsnummeret uden beregning (artikel 5c).

Øjeblikkelige overførsler skal også være tilgængelige gennem alle kanaler, hvorigennem kunden kan foretage en almindelig kreditoverførsel.

Kontrol af betalingsmodtager i praksis

Under Artikel 5c, bekræfter betalingsmodtagerens udbyder, om navnet og IBAN Hvis de næsten stemmer overens, vises betaleren det korrekte navn. Hvis de ikke stemmer overens, advares betaleren om, at pengene kan gå til en konto, der ikke ejes af den påtænkte betalingsmodtager. Det betyder, at betaler og modtager er identiske.

Checken kan ikke blokere betalingen, men betaleren kan stadig godkende den og skal have at vide, hvad det betyder for tilbagebetalingsretten, hvis en advarsel ignoreres.

Erhvervskunder, der sender massebetalinger, kan til enhver tid fravælge checken og vælge den igen. En udbyder, der udfører kontrollen korrekt, er ikke ansvarlig for en overførsel til den forkerte modtager på grund af en forkert identifikator.Hvis kontrollen mislykkes på grund af en fejl hos udbyderen, skal betalerens udbyder refundere betaleren og kan inddrive tabet fra modtagerens udbyder.

Sanktioner screening

Forordningen ændrede, hvordan sanktionsscreening fungerer for straksbetalinger. Under Artikel 5d, skal udbyderne undersøge deres egne kunder for EU's målrettede økonomiske sanktioner mindst én gang hver kalenderdag og umiddelbart efter nye eller ændrede lister.

De må heller ikke undersøge betaleren eller betalingsmodtageren ved hver enkelt straksoverførsel med henblik på disse målrettede foranstaltninger, herunder andre sanktionsordninger og regler om bekæmpelse af hvidvask af penge.

Frister

Forordningen forskudte sine frister efter valutaen i udbyderens medlemsland.

Forpligtelse	Udbydere i medlemsstaterne i euroområdet	Udbydere i andre medlemsstater
Modtag øjeblikkelige overførsler	9. januar 2025	9. januar 2027
Send øjeblikkelige overførsler	9. oktober 2025	9. juli 2027
Prisparitet	9. januar 2025	9. januar 2027
Bekræftelse af betalingsmodtager	9. oktober 2025	9. juli 2027
Daglig sanktionsscreening	9. januar 2025	9. januar 2025

Betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter har deres egne datoer for straksoverførselsforpligtelsen i Artikel 5aI euroområdet skal de sende og modtage straksoverførsler senest den 9. april 2027; i andre lande skal de modtage senest den 9. april 2027 og sende senest den 9. juli 2027.

Udbydere i lande uden for euroområdet kan med tilsynsmyndighedens forudgående tilladelse sætte et loft over straksoverførsler i euro fra konti i national valuta, som fastsættes af tilsynsmyndigheden og ikke må være lavere end 25.000 EUR.

Åbning af betalingssystemerne for ikke-banker

Forordningen løste også en langvarig hindring for betalings- og e-pengeinstitutter. Den ændrede direktivet om endelig afregning, så PI'er og EMI'er kan deltage i udpegede betalingssystemer, og ændrede PSD2 for at tillade beskyttede midler at blive opbevaret hos en centralbank efter denne banks skøn. Medlemsstaterne skulle anvende disse ændringer senest 9. april 2025.

Direkte adgang til clearing og afvikling mindsker afhængigheden af en sponsorbank, selv om hvert system og hver centralbank stadig fastsætter deres egne kriterier for adgang.

PSD3 og forordningen om betalingstjenester

Europa-Kommissionen foreslog pakken den 28. juni 2023, og den består af to dele:

Instrument	Type	Hovedindhold
PSD3	Direktiv, gennemført af medlemsstaterne	Licens til og tilsyn med betalingsinstitutter, herunder udstedelse af elektroniske penge; kontanttjenester
PSR	Forordning, direkte gældende	Adfærdsregler: gennemsigtighed, rettigheder og forpligtelser, svig, åben bankvirksomhed, stærk kundegodkendelse

Overførslen af adfærdsreglerne til en forordning har til formål at fjerne forskelle i den nationale gennemførelse, mens licensudstedelse forbliver i et direktiv, fordi det ligger tættere på de nationale tilsynsstrukturer.

Legislativ status

Den politiske aftale blev indgået på den endelige trilog den 26. november 2025, ifølge Rådets noteKompromisteksterne blev sendt til Coreper i april 2026 til godkendelse "med henblik på at nå frem til en aftale ved andenbehandlingen".

Fra den 7. oktober 2026 Det lovgivningsmæssige observatorium Observationsorganet viser, at Parlamentets ECON-udvalg godkendte de vedtagne tekster den 5. maj 2026, at sagerne afventer Rådets førstebehandlingsholdning, og at den vejledende dato for plenarmødet er den 14. december 2026.

Artikelnumrene og tallene nedenfor stammer fra kompromisteksterne fra april 2026 og kan blive omnummereret eller tilpasset i forbindelse med den juridisk-lingvistiske færdiggørelse.

Hvornår reglerne finder anvendelse

The PSR compromise text applies 21 months after entry into force. Artiklerne 50 og 57, som forlænger betalingsmodtagerens verificering, gælder efter 27 måneder.

PSD3 skal gennemføres og anvendes inden for 21 måneder efter ikrafttrædelsen. Eksisterende betalings- og e-pengeinstitutter har indtil 27 måneder efter ikrafttrædelsen til at påvise over for deres tilsynsmyndighed, at de opfylder de nye krav.

Svig: i centrum af PSR

Forebyggelse af bedrageri er den mest synlige ændring for kunderne. PSR kompromisteksten tilføjer flere værktøjer.

Modtagerverifikation for alle kreditoverførsler

PSR Artikel 50 anvender forordningen om straksbetalingers regler om kontrol af betalingsmodtagere på alle kreditoverførsler, herunder dem uden for SEPA Når en konto identificeres ved noget andet end et betalingsmiddel, skal den være omfattet af IBAN, gælder kontrollen for denne identifikator.

Artikel 57 afspejler ansvarsreglen: Hvis en udbyder ikke udfører kontrollen korrekt, og betalingen går galt, skal betalerens udbyder straks tilbagebetale pengene til betaleren og kan inddrive dem fra den skyldige udbyder.

Bank efterligning svindel

PSR Artikel 59 Hvis en kriminel foregiver at være forbrugerens egen bank og bruger kommunikationskanaler, der tilskrives denne, og hvis denne manipulation får forbrugeren til at godkende betalinger, skal udbyderen tilbagebetale det fulde beløb, forudsat at forbrugeren straks har underrettet om dette og anmeldt sviget til politiet.

Leverandøren har 15 arbejdsdage til at tilbagebetale eller begrunde et afslag, dog kun hvis der er mistanke om svig eller grov uagtsomhed fra forbrugerens side, og det påhviler udbyderen at bevise dette.

Forbrugsgrænser og datadeling

Kompromisteksten giver forbrugerne mere kontrol og udbyderne flere oplysninger:

• Forbrugsgrænser. Kunderne kan fastsætte grænser pr. transaktion eller pr. periode, og fjernforhøjelser træder først i kraft efter en forsinkelse på fire timer, medmindre kunden fravælger det (artikel 51).
• Deling af bedrageridata. Udbyderne skal deltage i informationsudvekslingsordninger ved mistanke om svig, og dataene må ikke opbevares i mere end fem år.
• Telekommunikation og platforme. Udbydere af elektronisk kommunikation skal træffe foranstaltninger mod opkalds-id og e-mailspoofing, og meget store onlineplatforme skal samarbejde med betalingsudbydere.
• Finansiel reklame. Meget store onlineplatforme og søgemaskiner skal bede annoncører af regulerede finansielle tjenesteydelser om dokumentation for, at de er godkendt (artikel 59b).

En sammenligning: den britiske tilgang

Storbritannien valgte en bredere model for autoriseret push-betalingssvindel: Siden den 7. oktober 2024 har Payment Systems Regulator krævet godtgørelse af Faster Payments APP-svindel på op til GBP 85.000 pr. krav, og Bank of England anvender det samme niveau for CHAPS.

EU-teksten er mere snæver i sit anvendelsesområde, da den fokuserer på udgivelse af sig selv for at være forbrugerens egen udbyder frem for al autoriseret push-betalingssvig, og hvor det er relevant, kræver artikel 59 en tilbagebetaling af hele beløbet.

Åben bankvirksomhed under PSR

PSD2 skabte rettigheder for kunder til at bruge betalingsinitierings- og kontooplysningsudbydere (artiklerne 66 og 67). I praksis begrænsede grænsefladekvaliteten og de hindringer, som bankerne opstillede, udbredelsen.

Kompromisteksten PSR bevarer modellen og strammer den:

• Dedikerede grænseflader. Kontotjenesteudbydere skal tilbyde en dedikeret dataadgangsgrænseflade med krav til ydeevne og tilgængelighed (fra artikel 35).
• Forbudte forhindringer. En liste over praksis, der hindrer tredjepartsudbyderes adgang, er forbudt (artikel 44).
• Samtykke dashboard. Bankerne skal give kunderne et dashboard i deres egen grænseflade, hvor de kan se og tilbagekalde samtykker til kontooplysninger og tilbagevendende betalingsinitieringstjenester (artikel 43).

Dashboardet skal være neutralt, og teksten forbyder bankerne at udforme det på en måde, der afskrækker kunderne fra at bruge tredjepartstjenester.

Betalingsinstitutters adgang til bankkonti

PSD2 already required access to bank accounts for payment institutions on an objective, non-discriminatory and proportionate basis. I praksis var afslag fortsat almindelige.

PSR Artikel 32 indsnævrer de grunde, hvorpå en bank kan nægte at åbne eller lukke en konto for et betalingsinstitut, dets agenter eller en ansøger. AML Regulering, væsentlig misligholdelse af kontrakten, manglende dokumenter og nægtelse eller tilbagetrækning af institutionens licens.

Et afslag skal meddeles senest en måned efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning, og begrundelsen skal være specifik for ansøgerens risici snarere end generisk.

Likvide midler og andre ændringer i PSD3

PSD3 Artikel 37 giver detailhandlerne mulighed for at stille kontanter til rådighed uden køb, uden licensordningen, op til 150 EUR pr. hævning; medlemsstaterne kan fastsætte en nedre grænse på mindst 100 EUR, og hævningen skal være betinget af stærk kundeautentifikation.

PSD3 lægger også e-penge ind under betalingsinstituttilladelsen og fastsætter nye kapitalkrav. Disse ændringer og overgangsbestemmelserne for eksisterende tilladelsesindehavere er omfattet af vejledningen om e-penge og betalingsinstitutter.

Crypto og stablecoins

Elektroniske penge tokens under MiCA er også “fonde” for betalinger lov. EBA gav crypto-asset serviceudbydere indtil 2. marts 2026 for at opnå PSD2 tilladelse til betalingstjenester, der involverer disse tokens, og i en Udtalelse fra februar 2026 rådgivet tilsynsmyndighederne om, hvordan de skal fortsætte efter denne dato.

Det er vigtigt, at patienten får den nødvendige behandling. PSD3 Tilsynsmyndighederne bør træffe afgørelse inden for 60 arbejdsdage om en fuldstændig ansøgning fra en MiCA-autoriseret udbyder. CASP som kun ønsker at levere betalingstjenester med e-pengetokens.

Hvad virksomhederne bør gøre nu

Planlægningen af de to reformer foregår parallelt:

1. Straksbetalinger. PI'er og EMI'er, der tilbyder kreditoverførsler i euro, bør opbygge kapacitet til straksbetaling for deres frister i henhold til artikel 5a sammen med verificering af betalingsmodtagere og daglig screening af sanktioner.
2. Kontrol af bedrageri. Banker og betalingsudbydere bør kortlægge deres overvågning af bedrageri, kundekommunikation og refusion processer til PSR Artikel 50, 57 og 59.
3. Open banking. Kontoserviceudbydere bør gennemgå deres dedikerede grænseflader og designe samtykke-dashboardet.
4. Licens. Eksisterende PI'er og EMI'er bør forberede den dokumentation, som deres vejleder skal bruge i henhold til PSD3 overgangsbestemmelser.
5. Se den endelige tekst. Datoerne i PSR og PSD3 løber fra ikrafttrædelsen, som afhænger af offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Virksomheder med kunder i flere regioner bør forvente, at øjeblikkelige betalinger, checks til betalingsmodtagere og refusion af bedrageri vil blive standardfunktioner snarere end valgfrie ekstrafunktioner.